Udskriv

Storhytter
- forbedring og afprøvning

Videreudvikling af den storhytte, samt en funktionstest af 3 forskellige producenters bud på storhytter til faringer på friland.

 
Projektperiode

Januar 2015 - december 2016

 

Projektstøtte:

Svineafgiftsfonden SAF

 

Publikationer:

storhytter-rapport-faelleshytter-2017-red-forside-180-180Rapport om fælleshytter 2017
Test af tre forskellige farehytter










Projektleder

Simme Eriksen
Udviklingscenter for Husdyr på Friland
Marsvej 43, 8960 Randers SØ
Tlf.: 89 19 27 64. Mobil: 30 34 26 94 Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Resumé - Formål og indhold

Projektets overordnede formål er todelt. Der er både en videreudvikling af den SAF støttede storhytte, samt en funktionstest af 3 forskellige producenters bud på storhytter til faringer på friland.

Projektet er organiseret i tre arbejdspakker:

  1. Der arbejdes der med forbedring af Udviklingscentrets storhytte til faringer på friland. En grundig funktionstest (SAF støttet) i 2014 konkluderede, at storhytten har potentiale, men at den skal forbedres mht. risikoen for gennemtræk og lav temperatur om vinteren. Derudover ændres smågrisehulen. Ændringerne i Storhyttens konstruktion og indretning gøres i samarbejde med smed Preben Hald der også har medvirket i udvikling og konstruktion af de to første hyttemodeller.
     
  2. Der laves en afprøvning / test af Udviklingscentrets Storhytte samt to andre fabrikanters bud på store hytter til 2 eller flere farende søer. Afprøvningen gennemføres hos 3 frilandsproducenter (2 konventionelle og 1 økolog) i samarbejde med VSP's afdeling for Miljø og Stalde. Afprøvningen skal primært vise, om introduktion af storhytter gør det muligt at rationalisere arbejdsgangene, og dermed tidsforbruget pr produceret gris, på friland. Afprøvningen skal også dokumentere antallet af levende grise pr kuld på dag 10, om end det bliver svært at få gentagelser nok til en statistisk beregning. Strategien for indsamling af kuldresultater er ændret på baggrund af erfaringerne fra de første registreringer i 2015, hvor flere kuld havde adgang til det fri, i nogle tilfælde allerede fem dage efter faring. Det er derfor vurderet at data bliver meget unøjagtige hvis der skal tælles grise dag 10, på grund af grisenes mulighed for at blande sig på kryds og tværs af kuld, folde og hytter. Proceduren bliver fremover, at afprøvningsværterne registrerer kuldresultater ved faring og frem til dag 4, hvor der er stor sikkerhed for at grisene er i farehytterne. Afprøvningen skal løbe over 12 måneder fra sommeren 2015 til sommeren 2016.
     
  3. I arbejdspakke 3 ligger projektledelsen og økonomistyring.

  20140519-mic-7199-red-419

 
Projektets baggrund og formål

Arbejdstidsforbruget pr produceret gris på friland er relativt højt sammenlignet med indendørs produktion. Samtidig ligger antal grise pr årsso hos frilandsproducenterne noget under niveauet i indendørs svineproduktion, blandt andet på grund af en lidt højere dødelighed. Den lavere produktivitet kombineret med et relativt højt arbejdstidsforbrug har øget behovet for udvikling og fornyelse på friland.

Nærværende projekt skal funktionsteste tre ret forskellige nye hytter der alle er bygget til 2 eller flere farende søer. Vi forventer, at der vil være en rationaliseringsgevinst primært i form af kortere arbejdstid pr produceret gris, og vi håber der også vil være flere fravænnede grise pr årsso.

Formål: At afklare om introduktion af nye farehytter til flere søer kan rationalisere arbejdsgangen ved frilandsproduktion så meget, at det kan forbedre det økonomiske udbytte for primærproducenterne. Samtidig undersøges det om antallet af levende grise dag 4 stiger hos søerne i de nye hytter.

 

Status for projektet

Udviklingen af de første storhytter, samt en mindre funktionstest, er i årene 2012-2014 støttet af Svineafgiftsfonden. Storhytten har været afprøvet hos to frilandsproducenter (en konventionel og en økologisk) og der er indsamlet erfaringer både vedrørende produktionsforhold og arbejdsmæssige forhold.

Den foreløbige konklusion er, at storhytten har problemer med gennemtræk i perioder med kraftig blæst, og at storhytten kan blive for kold om vinteren. På den positive side er der nogle rationaliseringsgevinster når man fx kun skal bakke transportvognen til hytten én gang for at hente 4 søer i stedet for at bakke til 4 små hytter.

Evalueringen af hytten sammen med forsøgsværterne har også afdækket et ønske om at ændre størrelsen og indretningen af smågriseskjulet.

 

Projektets aktiviteter

Projektet er to årigt, så hytterne kan afprøves i 12 måneder. Dette skal sikre, at vi får et realistisk billede af hvordan hytterne fungerer både sommer og vinter.

Projektet er opdelt i tre arbejdspakker:

Arbejdspakke 1:
Forbedring af Udviklingscentret og P.Halds storhytte (Januar 1015 – april 2015)
SAF har i 2012-13 støttet udviklingen af først en prototype og senere en tilrettet udgave af en storhytte til faringer på friland. I 2014 er storhytten blevet funktionstestet og evalueret af både brugere, konstruktører og de teknikere fra VSP der har arbejdet med registreringer i hytten. Funktionstesten fik støttet af SAF og skulle skabe et beslutningsgrundlag for et eventuelt fortsat arbejde med hytten.

Konklusionen blev, at storhytten har potentiale i forhold til rationalisering af arbejdsrutiner som fravænning og flytning, men at der er problemer med gennemtræk og temperaturen i de koldeste måneder. Derfor skal perioden januar til april 2015 bruges til at ombygge de eksisterende storhytter.

Der var desuden kritik af smågrisehulens størrelse og indretning. Den vil også blive ombygget.

Milepæle til arbejdspakke 1:

  • 1.1: Plan for ombygning vedtaget (februar 2015)
  • 1.2: Udviklingscentrets storhytte ombygget (april 2015)

Arbejdspakke 2:
Afprøvning af tre forskellige storhytter (Januar 2015 – december 2016)
De frilandsproducenter der har erfaringer med store hytter til 2-4-8 søer argumenterer primært med fordelene med reduceret arbejdstid pr so. For eksempel er fravænning på friland en proces hvor der skal køres (bakkes) til hver enkelt hytte. Hvis man kan nøjes med at bakke til hytten én gang for hver 4 søer, vil der være en oplagt besparelse i både tid og besvær. Ligeledes i forbindelse med indsamling af fravænnede grise.

Kuldudjævning vil alt andet lige blive markant lettere og ikke mindst arbejdsmiljøet i forbindelse med tilsynet i hytterne forbedres.

Sidst men ikke mindst er der en forventning om, at søerne i de store hytter vil fravænne flere grise pr kuld, og der vil derfor blive gennemført en "udvidet E-kontrol" med fokus på antal fødte og antal levende ved dag 4

De tre typer storhytter afprøves hos erfarne producenter med frilandsproduktion eller økologisk produktion. Der monteres video for at kunne vurdere søernes opførsel omkring faring.

I en periode på 12 måneder funktionstestes hytterne. Vurderingen vil bygge på brugernes erfaring, tidsstudier, og besøgende teknikeres registreringer.

Der vil blive registreret kuldresultater, men det er forventningen, at der vil være så få faringer, at der ikke vil kunne beregnes holdbar statistik. Derfor vil projektets slutrapport ikke vurdere hytterne på kuldresultater, men på funktionalitet. Vi har alligevel vurderet, at det er vigtigt at få opsamlet så mange data som muligt. Udviklingscentret har i samarbejde med VSP indsamlet kuldresultater fra "Storhytten" i regi af GUDP-projektet MER FRIGRIS, hvor vi har haft samme udfordring med for få gentagelser. Det er derfor aftalt, at Udviklingscentret og VSP udveksler resultater, så der med tiden kan samles data nok til en statistisk bearbejdning.

Milepæle til arbejdspakke 2:

  • 2.1: Afprøvningen planlagt (april 2015)
  • 2.2: Hytterne leveret og opstillet hos projektværterne (maj 2015)
  • 2.3: Videoudstyr monteret (juni 2015)
  • 2.4: Afprøvning startet (juli 2015)
  • 2.5: Afprøvning afsluttet (august 2016)
  • 2.6: Databehandling afsluttet (november 2016)


Arbejdspakke 3:

Projektledelse (januar 2015 – december 2016)
Afholdelse af kick-off seminar, planlægning, evaluering – herunder afholdelse af workshop og åbent hus, økonomistyring, afrapportering mm.

Milepæle til arbejdspakke 3:

  • 3.1: Kickoff seminar afholdt (februar 2015)
  • 3.2: Første år afrapporteret (januar 2016)
  • 3.3: Åbent hus arrangement og workshop afholdt (maj 2016)
  • 3.4: Resultater samlet og afrapporteret (december 2016)

 

Projektets mål / leverancer

  • Nyindrettet "generation 3" storhytte uden gennemtræk og med ændret smågriseskjul. (Leverancen sikres ved målkontrakt med konstruktør, suppleret med besøg og opfølgning i ombygningsfasen / konstruktionsfasen).

  • Funktionsanalyse af tre hytter til flere farende søer, udarbejdet som et mindre notat. Notatet skal indeholde et beregningseksempel hvor tidsforbrug / tidsbesparelsen ved pasning af 300 søer på friland præsenteres (Leverancen er en forudsætning for udarbejdningen af projektets slutrapport til SAF).

  • Datainput til beregning af antal levende grise dag 4. Det er et mål at skaffe flest mulige valide data om produktiviteten i de forskellige storhytter, men som nævnt undr punkt 2.3 kan der blive problemer med at få gentagelser nok.

  

Projektets forventede brugerrettede effekter

Der er en forventning om ca. 10-15 minutters mindre arbejde ved fravænning af 4 søer. I en typisk besætning med 300 søer på friland, der får 2,1 kuld pr år vil der således kunne spares mellem 25 og 40 timer.

Det samme regnestykke gælder når pattegrisene skal indsamles på marken. I alt vil der således være en arbejdstidsbesparelse på ca. 50 - 80 timer om året i en besætning med 300 søer på friland. Med en medhjælperløn på ca. 120 kroner i timen, vil der være en årlig besparelse på mellem 6.000,- og 9.600,- kroner.

Tilsyn og kontrol omkring faring bør alt andet lige også blive lettere, men indtil vi får nogle mere præcise tidsmålinger er det svært at gætte på størrelsen af tidsbesparelsen.

Det er derudover vores håb, at der også vil være en gevinst i form af flere fravænnede grise. En marginal gris har en værdi på ca. 298 kroner (VSP: Grundlag for den beregnede notering for økologisk smågrise – oktober 2014). Med bare én ekstra gris solgt pr årsso vil der være et ekstra dækningsbidrag på 300 x 298 = 89.400 kroner/år.

 

Projektets forventede samfundsmæssige effekter

En effektivisering og rationalisering af frilandsproduktionsformen vil gøre det mere attraktivt at starte som frilandsproducent. Friland oplever et stærkt styrket salg, og søger efter nye producenter. Alt i alt vil et system der er gennemtestet og rationelt at arbejde med tiltrække flere nye producenter.

Alle grise, der produceres i de koncepter som anbefales af Dyrenes Beskyttelse (hvilket vil sige både frilandsgris og økologisk gris), og sælges af Friland, bliver slagtet i Danmark. En stigning i antallet af slagtesvin fra disse koncepter vil medvirke til at fastholde en slagteridrift i Danmark.

 

Projektets organisering, herunder evt. samarbejde med andre partner

Projektet ejes af Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF), der står for den daglige ledelse af projektet. For at sikre, at den viden der er, ikke bare i UHF, men også i VSP, udnyttes bedst muligt, koordinereres projektet med teamleder Lisbeth Brogaard Petersen SEGES VSP

Der nedsættes en følgegruppe bestående af de medarbejdere der er involverede i projektet fra UHF og VSP, de tre hytteproducenter (Niels Nygaard Nielsen, Erik Jensen og Jacob Fink) samt de tre afprøvningsværter (Nielli Simmelsgaard, Torben Langer og Brian Holm).

 

Projektets sammenhæng og synergieffekter til viden på området og andre projekter

Projektet er en direkte fortsættelse af projektet "Storhytte til faringer på friland" der modtog støtte fra Svineafgiftsfonden i 2012 og 2013. I 2014 gennemførte Udviklingscentret en funktionstest af de første to generationer storhytter, igen med støtte fra Svineafgiftsfonden, for at have det bedst mulige grundlag for at beslutte om der skal arbejdes videre med storhytten eller ej.

Selvom "Storhytten" er udviklet og ejet af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, så er hele processen gennemført i tæt samarbejde med VSPs afdeling for Stalde og Miljø, hvor man også i flere år har arbejdet med at udvikle nye og forbedrede hyttetyper til faringer på friland. Videnscenter for Landbrug – Økologi har desuden deltaget i arbejdet. Alle tre aktører er også fælles om GUDP projektet MER FRIGRIS hvor der blandt andet udarbejdes faremarksmanualer så den nyeste viden bliver kombineret med nye hyttetyper.

UHF har samarbejdet med VSP og VFL siden hytteprojektet startede i januar 2012, hvilket har sikret, at der er størst mulig synergi mellem de forskellige projekter der i forskellig grad beskæftiger sig med hytter og faringer på friland. Samtidig har det sikret, at allerede eksisterende viden er inddraget i udviklingen.

 

Plan for offentliggørelse, formidling og vidensdeling

Januar 2015: Projektet præsenteres på UHF's hjemmeside.

Oktober 2015: Faglig artikel i Økologi & Erhverv.

Maj 2016: Afholdelse af workshop for i samarbejde med GUDP-projektet VIPiglets

November 2016: Oplæg på Frilands årsmøde om resultatet af afprøvningen.

December 2016: Notat om funktionstesten til interessenternes videre arbejde.

Generelt: Projektet omtales i hele forløbet på Udviklingscentrets hjemmeside: www.udviklingscenter.com der løbende opdateres med tekst og billeder – og i januar 2016 med den til Svineafgiftsfonden indsendte rapport om aktiviteterne i 2015. Slutrapporten lægges også på hjemmesiden.