Udskriv

Hele haler - uden halebid

Analyser fra slagtegange og besætninger, som kan bidrage til at nedbringe antallet af halebid hos frilands- og økogrise

Projektperiode

Januar 2015 - december 2017

Projektleder

Marianne Bonde
Udviklingscenter for Husdyr på Friland
Marsvej 43, 8960 Randers SØ
tlf.: 89 19 27 58, mobil: 21 66 46 02; e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Projektstøtte:

Svineafgiftsfonden SAF 

Resumé: Formål og indhold

Projektet skal skabe viden, der kan nedbringe antallet af halebid hos frilands- og økogrise, som ifølge branche- og økoregler ikke må halekuperes.

Den reelle forekomst af halebid under de to produktionskoncepter afdækkes ved analyse af kødkontroldata fra den rutinemæssige veterinærkontrol på slagteriet, kombineret med klinisk undersøgelse af halesårsforekomst i en stikprøve af besætninger samt en detaljeret vurdering af halelæsioner på en stikprøve af slagtesvin på slagteriet.

Risikofaktorer for halebid hos økologiske og frilandsgrise vurderes gennem interviews med producenterne efter en tjekliste, inspireret af tidligere tjeklister udviklet for konventionelle indendørs produktionssystemer.

2-3 besætninger med halebidsproblemer deltager efterfølgende i en afprøvning af besætningsspecifikke tiltag til at nedbringe forekomsten af halebid. Evt. tilretninger i system og management gennemføres, og afprøvningsresultater indsamles i en 12-måneders periode, hvorefter data opgøres og afrapporteres.

Undervejs formidles projektet gennem indlæg ved temadage, faglige artikler og Åbent Hus arrangementer hos de medvirkende svineproducenter.

Baggrund og formål

Formålet med projektet er at nedbringe antallet af halebid hos frilands- og økogrise.

Økologiske grise og frilandsgrise leveret til Friland A/S må ikke halekuperes. Opgørelser fra kødkontrollen ved slagteriet angiver ca. 4 % bemærkninger for halebid i øko/friland-produktionen, og erfaringer fra producenterne bekræfter, at halebid kan være et problem også for de pågældende produktions-koncepter. Der er behov for at afdække, hvor store problemer med halebid, der reelt ses, samt hvilke risikofaktorer for halebid, der er væsentlige under produktionsforhold med mere plads og adgang til udendørs arealer.

Projektet vil derudover undersøge om besætningsspecifikke ændringer i produktionsforhold og management målrettet halebid vil være effektive til at reducere forekomsten af halebid i problembesætninger. I projektet udarbejdes en tjekliste som rådgivere og producenter kan anvende til fejlfinding ved halebidsproblemer, samt løsningsforslag og forebyggende tiltag målrettet de enkelte produktionskoncepter.

Aktiviteter

Projektets aktiviteter er delt på tre år (2015-2017) for at opnå fuld synergi med projektet "HELEHALER" (GUDP 2014-2017) under Aarhus Universitet, der sammen med blandt andet SEGES VSP arbejder med halebids-problematikken i konventionelle indendørs besætninger. Det forventes, at der vil være sammenfald med hensyn til årsager og løsningsmodeller mellem produktionssystemerne, hvorfor der forventes gode samarbejdsmuligheder mellem projekterne.

Aktiviteten i 2015 har haft fokus på indsamling og analyse af data vedr. forekomst af halebid.

Datasæt med kødkontrolbemærkninger er indsamlet fra 131.729 stk. økologiske slagtesvin og 134.912 stk. konventionelle frilandssvin slagtet i perioden fra 1. januar 2014 til 19. marts 2015. Deskriptive analyser viser for 2014 en halebids-forekomst på 3,0 %, fordelt med 2,95 % af de økologiske grise og 3,11 % af frilandsgrisene med besætningsvariationer på 0-20 %.

I samarbejde med SAF-projektet "Glade grises helbred – en workshop" ved Merete Studnitz, SEGES Økologi blev afholdt en workshop d. 24. september 2015, hvor detaljerede resultater fra analyse af kødkontroldata blev præsenteret og diskuteret.

Opgørelser fra kødkontrollen indikerer størst forekomst af halesår i vintermånederne, og derfor gennemføres den planlagte besætningsundersøgelse i vinterhalvåret 2015-16.

Halebids-tjeklister udviklet for indendørs slagtesvin, ved Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, er blevet tilpasset produktionsbetingelserne for frilandsproduktion, og en serie af besøg i besætninger med klinisk vurdering af halelæsioner samt interviews med producenter om produktionsforhold af betydning for halebid er gået i gang i efteråret 2015 med fortsættelse i første halvår af 2016.

Supplerende observationer af haleskader på stikprøver af frilands- og økologiske slagtesvin på slagteriet, i samarbejde med konsulent Birthe Pedersen, Danish Crown var planlagt til 2015. Denne undersøgelse er udskudt til 2016.

År 2 (2016):

Arbejdspakke 1:
Besætningsbesøg med indsamling af data vedr. halebid og risikofaktorer for halebid i både øko- og frilands produktion
(fortsat fra 2015):

  • Klinisk undersøgelse af en stikprøve af grise i en række slagtesvinebesætninger, bedømt ved besøg i besætningerne.
  • Besætningsspecifikke risikofaktorer for halebid vurderes gennem interviews med producenterne og beskrivelse af produktionssystemet

Arbejdspakke 2:
Analysering og formidling af indsamlede data

Data fra besætningsbesøg i Arbejdspakke 1 vedr. forekomst af halebid og halelæsioner i økologiske og frilandsbesætninger indtastes og analyseres. Resultaterne afrapporteres i form af en faglig artikel.

Den besætningsspecifikke forekomst af diverse risikofaktorer for halebid evalueres. Halebids-tjeklisten revideres på baggrund af erfaringerne fra besætningsbesøg og interviews med producenter.

Arbejdspakke 3:
Intervention i besætninger med henblik på hurtigt indgreb over for halebid

I samarbejde med AU (GUDP-projektet HELEHALER) udvikles en registreringsprotokol baseret på udvalgte indikatorer for begyndende halebidsproblemer hos slagtesvin.

2-3 frilands- eller økologiske besætninger med tilbagevendende halebidsproblemer rekrutteres til deltagelse i interventions-undersøgelse, der gennemføres i perioden sept. 2016 – maj 2017.

I de deltagende besætninger laves en risikofaktorer-analyse som basis for aftale om besætningsspecifikke interventioner i tilfælde af udbrud af halebid. Der vil være fokus på operationelle tiltag så som optimering af foder og foderanlæg, grovfoder-tildeling og/eller systematisk tildeling af forskellige beskæftigelsesmaterialer.

Producenterne gennemfører registreringer af dato, stinummer og forekomst og behandling af halebid samt anden sygdom hos slagtesvinene.

Derudover besøges besætningerne ugentligt af projekt-personale, der vurderer forekomsten af tidlige tegn på begyndende halebid i stierne. I tilfælde af begyndende halebid igangsættes intervention. Effekten af intervention bedømmes ved ugentlige besøg i besætningen med scoring af halebid på samme skala som parallelt løbende projekter om halebid ved såvel SEGES VSP som AU.

Arbejdspakke 4:
Projektstyring og formidling.

Afholdelse af projektmøder, planlægning, afholdelse af arrangementer til formidling af resultater i projektet, økonomistyring, afrapportering m.v.

Milepæle for 2016:

1.1: Dataindsamling i besætninger gennemført (maj)

2.1: Analyse af besætningsdata gennemført (juli)

2.2: Halebids-tjekliste evalueret og revideret (oktober)

3.1: 2-3 besætninger rekrutteret til interventions-undersøgelse (september)

3.2: Protokol for besætningsregistreringer udviklet og afprøvet (september)

År 3 (2017):

Afprøvning af metoder til nedbringelse af halebid afsluttes i løbet af første halvår 2017. Resultaterne opgøres og formidles til svineproducenter og rådgivere, i samarbejde med landskonsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug Økologi

Projektets mål / leverancer

o    Rapport vedr forekomst af halesår i øko- og frilands svineproduktion

o    Tilpasning af "konventionel" Halebids-tjekliste til frilandsproduktion

o    Notat vedr væsentlige risikofaktorer for halebid for grise med hele haler i frilandsproduktionen

Projektets forventede brugerrettede effekter

Viden genereret i projektet forventes at bidrage til en halvering i antallet af halebid i de to produktionskoncepter, hvilket vil give både en dyrevelfærdsmæssig og økonomisk gevinst. Specielt i problem-besætninger kan en mærkbar effekt forventes umiddelbart, inden for 1-4 måneder efter de enkelte producenters implementering af forebyggende tiltag. Der vil kunne følges op på effekterne ved at lave en ny registrering af haler på slagteriet og stikprøvekontrol hos producenterne.

Udbrud af halebid vil ofte medføre økonomiske omkostninger til dyrlægebesøg og antibiotikabehandling, samt et øget tidsforbrug for staldpersonale til håndtering af grisene. Dyberegående læsioner kan medføre tab i slagteri-afregning og i værste fald kassation af svin ved slagtning. I gennemsnit koster et registreret halebid ca. 400 kr., hidrørende fra et øget tidsforbrug til slagtemæssig behandling og kontrol, øget slagtesvind/tab i kg kød på grund af fraskæring, og administration. En udgift, der fordeles mellem slagteri og producent. En halvering fra 3 til 1,5 % halebid i øko- og frilandsproduktionen vil alt andet lige medføre 3500 færre slagtesvin med halebid årligt og øge den samlede værdi med i alt 1,4 mio. kr.

Der er yderligere en risiko for, at økologiske grise med behandlingskrævende halesår, pga. de økologiske restriktioner for medicinsk behandling, må leveres på konventionelle vilkår med tab af økologitillæg.

Resultaterne fra projektet kan udnyttes fremadrettet i konventionelle indendørs besætninger med storstier eller andre alternative systemer.

Projektets forventede samfundsmæssige effekter

Produktion af slagtesvin med ikke-kuperede haler og samtidig uden forekomst af halebid vil øge erhvervets troværdighed over for både danske og udenlandske forbrugere, hvad angår dyrevelfærd.

Forebyggelse af halebid vil bidrage til et reduceret antibiotikaforbrug i svinesektoren og mindske risikoen for udvikling af resistensproblemer i antibiotika til både veterinært og humant brug.

Projektets organisering, herunder evt. samarbejde med andre partner

Projektet gennemføres af Udviklingscenter for Husdyr på Friland (projektleder Marianne Bonde) i samarbejde med Lene Juul Pedersen, AU-ANIS, Birthe Pedersen, Danish Crown og Tove Serup, SEGES Økologi. Derudover samarbejdes med igangværende halebid-projekter ved SEGES VSP gennem gensidig orientering og koordinering med Torben Jensen og Helle Lahrmann, SEGES VSP.

Projektet har en følgegruppe med deltagelse af Simme Eriksen, UHF, Lene Juul Pedersen, AU, Helle Lahrmann, VSP og Birgitte Damm, Dyrenes Beskyttelse. Følgegruppens opgave er at sikre synergi og vidensudveksling til øvrige danske og internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter vedr. halebid. Følgegruppen udvides i 2016 med slagterikonsulent Martin Villadsen, Danish Crown for yderligere at facilitere vidensudveksling vedr. antoniusgrise.

Der er følgende plan for formidling omkring projektet:

Januar 2015:
Projektet præsenteres på UHF's hjemmeside

September 2015:
Oplæg på workshoppen "Glade grises helbred" om forekomst af halesår i øko- og frilands svineproduktion baseret på kødkontrolfund

August 2016:
Artikel i relevant fagtidsskrift om forekomst og risikofaktorer for halebid i frilandsproduktionen

Oktober 2016:
Teknisk notat vedr. revideret halebids-tjekliste for frilandsproducenter

Februar 2017:
Arrangement for formidling af resultater til svineproducenter og rådgivere

November 2017:
Faglig artikel vedr. forebyggelse af halebid i frilandsproduktion

Generelt:
Projektet omtales i hele forløbet på Udviklingscentrets hjemmeside www.udviklingscenter.com der opdateres med tekst, billeder og resultater, ligesom statusrapporter og slutrapport lægges på hjemmesiden.