Udskriv

Grovfoder til grise - god økonomi og trivsel

Indsamling og formidling af viden om grovfoder som middel til at undgå og/eller stoppe halebid og fodring med en stor andel grovfoder til søer.

Kontaktperson:

Marie Lund Buus

Marie Lund Buus
tlf. 89 19 16 93
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Projektstøtte

Svineafgiftsfonden

Projektperiode

01.01.2019 – 31.12.2019

Samarbejdspartnere

SEGES Økologi Innovation

Kontaktperson:

Marie Lund Buus

Formål

Projektets formål er at vise grovfoders potentiale til at højne dyrevelfærden og producenternes økonomi. Dette gøres ved at indsamle og formidle viden om grovfoder som middel til at undgå og/eller stoppe halebid og fodring med en stor andel grovfoder til søer. Det undersøges hvilke grovfodermidler og grovfoderkvaliteter der er bedst erfaring med på bedrifterne.

Projektets indhold

Der laves erfaringsindsamling i ca. 20 økologiske og frilandsbesætninger. Der indsamles viden om brugen af grovfoder; håndtering, snitlængde, udfodringsmetoder, grovfoderhække, arbejdsrutiner, og hvilke typer grovfoder der bruges til hvilke grise og hvorfor.

For at kunne optimere brugen af grovfoder på flere niveauer, udtages ensilageprøver til analyse på besætningernes forskellige typer grovfoder og forskellige slæt. Det tilsammen skal give producenterne et bedre overblik over hvilke muligheder der er og ideer til, hvordan det er bedst at bruge grovfoder på deres bedrift.

Projektets forventede effekter

Slagtegriseproducenter vil få viden om, hvordan grovfoder kan minimere problemer med halebid, hvilket har en direkte økonomisk effekt idet flere grise kan sælges med ministermærket.Soholdere vil få gode råd om, hvordan grovfoder kan implementeres i fodringen af drægtige søer, med forbedret økonomi til følge.

Offentliggørelse af resultater

Projektet bliver formidlet i fagpressen, SEGES og Udviklingscentrets hjemmeside.