Udskriv

No Cast
Økologisk Svineproduktion - uden kastration

Formål:
Udvikling af en optimal fodring og managementpraksis, der gør det muligt at producere hangrise, der ikke kastreres. Samtidig skal projektet øge grisens naturlige resistens mod parasitter og zoonotiske bakterier.
 


Se filmen om arbejdet med at undgå kastration af grise

Tidsperiode
Projektet strækker sig over perioden januar 2011 til december 2014.

Tilskudsgiver
Projektet er finansieret af Fødevareministeriets GUDP-midler og er en del af ECROFS-forskningsprogrammet Organic RDD

gudp-logo_148x78 icrofs-organic-rdd

ukastreret økologisk hangris

Partnere
NO CAST er et kombineret forsknings, udviklings og demonstrationsprojekt der løber over tre år fra 2011 til 2014. Projektet ejes af Aarhus Universitet Foulum, og har derudover deltagelse af folk fra Videncenter for Svineproduktion (VSP), Videncentret for Landbrug (VFL), Københavns Universitet (KU) samt Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF

Beskrivelse af projektet
Økologisk svinekød er et klart alternativ til konventionelt svinekød fordi økologisk svineproduktion med adgang til ude arealer og grovfoder er markant anderledes. Med en markedsandel på kun 1 % har økologisk svineproduktion et stort udviklingspotentiale. Forbrugernes forventning om et naturligt produkt betyder at et ophør med kastrering af hangrise vil give nye markedsføringsmuligheder.

Pilotstudier viser, imidlertid, at andelen af økologisk producerede hangrise med ornelugt er så stor at det er en væsentligste barriere for en markedsbaseret vækst i økologisk svineproduktion. I dette projekt udvikler vi et helhedsorienteret management koncept for fremtidens økologiske svineproduktion uden kastrering.

Projektet leverer et koncept med et dokumenteret lavt niveau af hangrise med et for højt niveau af skatole og androstenon i spækket og dermed en minimal risiko for ornelugt. Risikoen for ornelugt kan reduceres ved fodring med de rigtige fodermidler i den rette fodersammensætning. De bedste fodringsrationer udvælges ud fra deres evne til minimering af ornelugt og vurderes kritisk for konsekvenser for produktivitet, miljøbelastning og grisenes modstandskraft mod smitte. Herefter kombineres de bedste foderstrategier med de mest effektive og ornelugtsminimerende valg af: vægt ved indsættelse fra friland, gruppestørrelse og grupperingsmetode og slagtevægt. De samlede konsekvenser for økonomien og arbejdsglæden demonstreres overfor økologiske landmænd og borgere.

Udviklingscentret og Seges beskrev i februar 2015 resultaterne af arbejdspakke 3 i meddelsen:

"Økologiske hangrise: Effekt af reduceret slagtevægt kombineret med fire dages kornfodring på hangriselugt"

tilsmudsningsskala-henvis-300Tilsmudsningsskala
I forbindelse med projektet er der udviklet en tilsmudsskala til vurdering af grisenes grad af tilsmudsning. Tilsmudsningen sammenlignes med de målte skatol-tal, som kommer fra slagteriet til be- eller afkræftelse af sammenhængen mellem graden af tilsmudsning og skatol-lugten. Skalaen kan hentes som pdf-fil her